Så er vi her igen.

 

Der kom ingen og forlangte penge, så vi fik ingen dusch, så alternativ bad igen.

Vi gik fra Ligny-en-Barrois kl.8 og tog lige 22 sluser, så vi kom til Demange-aux-Eaux.

 

Jeg fik skrevet en usandhed sidst, vores rekord på 30 sluser er ikke rigtig, vi tog kun 29, men det er stadig en rekord.

 

Demange-aux-Eaux er vores sydligste punkt N 48/34/737, så fra nu af går det bare nord og øst over.

Det er og så vores højeste punkt over havet 289m og så mangler desværre lige 11m til de 300m. Så nu går det bare ned af.

 

I Demange-aux-Eaux måtte vi ligge og vente til næste dag, for vi kunne ikke komme videre.

For vi skulle igennem en tunnel der er 4877m lang.

Man skal trækkes af en båd, der er el. drevet. Der ligger en kæde på bunden, som bliver trukket op over forenden og ned over bagenden.

Man skal have to trosser på hver 30m fra træk-båden, som skal bindes fast i vores båd.

Den kan max have 4 både på slæb.

 

Næste morgen fredag, opdagede jeg en hundehårsmagnet, man skærer et stykke ost ,som man har tænkt sig at spise, og vupti sider alle hundehårene på oste skiven, Lena siger at øjencream også virker.

Når men kl.8 sejlede vi hen til tunnelen, hvor vi skulle være kl.0830,

men der var ikke nogen og vi var de eneste der var der. På et display kunne vi se at kl. var 850, det passede ikke, og der stod også at den næste afgang var kl.1330. Hvad så.

Men kl.835 kom der heldigvis nogen i en bil. De stoppede bilen ud for båden og sagde at vi skulle gøres os klar, for vi sejlede nu, jeg spurgte hvad med trosser, det behøver vi ikke, vi skulle bare holde lidt afstand, sagde de.

 

Vi fik ellers i den sidste sluse, en to sider lang formular, hvor der står at gassen skal lukkes og motoren ikke må køre, ingen åben ild også vider.

 

Nå, vi var klar, de startede op og åbnede bommen, og så sejlede vi ind i dybet. Den larmede meget med den kæde, og nogle steder i tunnelen var der lavet afstivninger, det var Lena ikke helt glad for at se, men ellers gik turen godt.

 

Vi tog så 12 sluser og så kom vi til byen Toul, troede vi. Vi kom til en by, og lige pludselig var vi ud af den igen, hvad skete der lige her.

Jeg forstod ikke en brik, vi forsatte lidt og jeg kikkede på kortet, så fik jeg set, at vi var slet ikke der hvor jeg troede vi var, vi var et helt døgn bagud, jeg havde set på den forkerte tunnel.

Når men vi sejlede videre og kom så til en lille by der hedder Pagny-sur-Meuse, her lagde vi så til. Ingen el og dusch, men dog vand med en aftapning der var meget mærkelig, så jeg måtte fuske lidt, og så lykkes det. Det så de andre, så de kom og lånte mit fusk.

 

Lørdag sejlede vi videre kl.8, efter et par km. kom vi til endnu en tunnel. Den var 856m lang. Der var ikke lys i signalerne, men vi kunne se hele vejen igennem, så vi gik i gennem, lyset i tunnel tændte ikke da vi sejlede ind. Når men det gik, og ud på den anden side, der lå en sluse hvor der heller ikke var lys i, det viste vi godt hvad betød, de var ikke åbne endnu, da kl. ikke var 9. Så det med tunnelen var nok en ulovlighed, vi var lidt spændte om vi skulle have en skide balle, men det fik vi ikke.

Slusen åbnet kl.9 og vi tog 15 sluser og SÅ var vi i Toul en rigtig havn.

Med el. vand og DUSCH, jubi. Her ligger en motorbåd fra Ålborg a,

med et par flinke mennesker ombord. Vi bliver her en overligger.

 

Så i dag søndag vil jeg køre op på Mac Donald og se om jeg kan sende dette.

 

Så er jeg her lige igen.

Søndag da vi lå i Toul, kom der en dansk sejlbåd ind. Der var en kvinde ombord, hun havde forstuvet det ene håndled voldsomt og brækket det andet, som var i gips. De havde ramt en sten på bunden, og hun var røget ned og var kommet til skade, der var heldig vis ikke sket noget med båden, som manden sagde. De ville lige tage hjem et par dage for, han skulle både vaske og klæde hende på. Ja sådan kan det gå…

 

Nå, mandag sejlede vi til Nancy igennem 5 (nedadgående) + 2 (opadgående) sluser. Vi var kommet ud på Moselle floden som det hedder på fransk. Der er ikke meget strøm i floden, da der er sluser som holder på vandet.

 

Vi ankom til Nancy og der var både el. vand og dusch, men det var det dårligst dusch vi har været ude for, men til gengæld kostede det hele penge.

Vi fik vasket tøj, det var og så ved at være tiltrængt, og set lidt på byen.

For at komme til Nancy, måtte vi sejle lidt sydpå. Det var ikke noget der faldt i så god jord hos Lena, men skipper befalede.

 

Vi har hørt at der måske kan blive strejke blandt sluse mandskabet.

Det er jo ikke noget der lyder så godt, hvis det kunne finde på at trække ud.

Et par dage eller to kunne nok gå, hvis man ligger et godt sted, og ikke lige midt i en slusning.

 

Tirsdag videre mod Metz.

Vi tog 4 sluser, og så kom vi til en hyggelig havn, så der gik vi ind.

Havnen hedder Pont-a-Mousson og der er el. vand og dusch, duschen er bedre end i Nancy, selv om der ikke er meget plads. Jeg ville gerne se store-Claus der inde. Nå, men her ligger vi nu, i morgen går vi videre til Metz.

 

Dette var så en lille kort historie og hilsen fra Malik i det franske.

 

Her er så lidt forsættelse.

 

Onsdag gik vi til Metz sammen med en Hollænder, for der er større chance for at blive sluset når man er to, i de her store sluser.

 

Vi kom til den første sluse, der lå mange og ventede, og lysene i slusen var slukket. Det så ud som om de strejkede, hvilket de også gjorde.

Vi lagde os ind og ventede, vi hørte at de ville åbne om et par timer, der gik 5 timer. så gik de i gang igen.

 

Vi gik igennem endnu to sluser og ankom til Metz og gik ind. Vi var ude og spise om aften, der var en lille sjov episode.

Jeg spurgte tjeneren, can I pay, og han sagde : I hope so, ja det gjorde han vel.

Det var meningen at vi ville tage en overligger men vi er ikke så gode til storbyer mere, de små byer er meget bedre.

 

Så torsdag gik vi fra. Videre til Thionville gennem 3 sluser.

Thionville er også en stor by, så der havde vi ikke rigtig lyst til at ligge, men vi havde ikke rigtig noget mad, så vi lage os til midt i byen og gik op og spiste og købte lidt ind.

Og så videre, nu begynder der at komme vinmarker på de sydvendte skråninger. Vi ankom til en lille by ved navn Sierck-les-Bains den sidste by i Frankrig. Jeg må også sige, at det er den by vi har set, der ser mest fransk ud, med borg og det hele.

 

Fredag.

Igennem en sluse og så var vi ude af Frankrig, og havde nu Luxembourg på den ene side og Tyskland på SB. side og floden hedder nu Mosel.

Luxembourg er helt andet end Frankrig, alt er ny malet og træer og græs er ny klippet. Katedraler er blevet til kirker.

Vi gik op til en by ved navn Wasserbillig igennem to sluser mere.

 

Lørdag var vi oppe og gå en tur i Wasserbillig, pludselig var der udrykning, en brandbil, politi, ambulance og en helikopter, der måtte være sket noget stort, så det måtte vi hen og se. Det var to biler der var kørt sammen, ikke den store skade, men hele det store arsenal var rykket ud, intet overladt til tilfældighederne.

 

Nå, vi var oppe og se en vinmark, da sådan en har jeg aldrig set, og så ned og handle lidt ind.

Ved 13tiden sejlede vi videre til Schweich igennem en sluse. Da vi kom til Schweich, lå der kun en flyde bro, og den var privat, så vi gik lidt videre og der lå havnen, så ind der. Der ligger vi nu, og jeg har købt

2 timers net for 6 Euro, så lidt må jeg gi for at i kan følge med.

 

Nå, tak for denne gang, skrives ved. Malik….

 

 

YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use

www.allanwibling.dk